Klatring på Vesterbølle Efterskole

Vesterbølle Efterskole tilbyder vi klatring som valgfag til klatreglade efterskoleelever, der gerne vil prøve nye udfordringer. Hver lektion er en ny opdagelsesrejse op af en 30 meter høj vindmølle, der nu er ombygget til et klatretårn. Vores ombyggede Vestas vindmølle er vores bedste redskab for vores klatreoplevelser med en række forskellige ruter, der passer til alle niveauer, fra begyndere til erfarne klatrere.
Du kan udfordre dig selv på de forskellige niveauer og ruter og nyde den spektakulære udsigt fra toppen, før du modigt rappeller ned. Der er derfor god mulighed for at blive en solid klatrer, inden valgfaget er slut.

 

klatring valgfag vesterbølle efterskole

Se udsigten fra toppen

Klatring handler om at udfordre dine grænser, både fysisk og mentalt, og opdage en følelse af frihed og tilfredshed, når du når nye højder. På valgfaget klatring får du på vores efterskole mulighed for at tage chancer, lære af fejl og fejre succeserne sammen med de andre på holdet. Du kan sparre med vennerne, dele tips og teknikker, og opleve den ubeskrivelige glæde ved at nå toppen sammen og overkomme de svære ruter. Det gør udsigten udover Vesterbølle, Gedsted og Nordjylland lidt bedre. 

Har I spørgsmål til vores valgfag, er I altid velkommen til at kontakte os på telefon 98 64 53 80

Praktiske informationer

Valgfaget klatring på Vesterbølle Efterskole følger retningslinjerne og anvisningerne fra Dansk Klatreforbund, hvilket sikrer, at alle elever får en sikker og professionel oplevelse. Gennem vores valgfag vil eleverne lære de grundlæggende sikkerhedsprocedurer, teknikker og kommunikation, der kræves for at klatre sikkert.

Ved afslutningen af kurset vil eleverne opnå sikringsbevis niveau 1, hvilket åbner døren til endnu større eventyr inden for klatring.

Valgfaget forløber med to lektioner om ugen og udbydes i udvalgte perioder, samt når vejr og vind tillader klatring udendørs.