Glaskunst

Kreativ fordybelse i et sjovt valgfag

I glaskunst går vi ind i den skabende proces fra idé til produkt. Du lærer, hvordan man anvender de forskellige teknikker og redskaber til glasarbejdet.

Der arbejdes med koldt glas, bullseye glas. Her lærer du at skære glasset ud med forskellige værktøjer og bruge andre glasmaterialer til forskellige former for dekoration.

Du lærer at skære, slibe og sammensætte glas i farver og flotte mønstre og vil kunne lave fade, figurer, skåle, ophæng og meget andet.

Glasset smeltes sammen i ovnen, også kaldet fusing. Er målet at lave skåle, fade mv. kommer glasset i forme og i ovnen igen, også kaldet slumpning.

I valgfaget samarbejdes der om at lave et fælles projekt/produkt, der skal udstilles til glæde for de andre på skolen, ligesom der arbejdes individuelt med egne idéer og udtryk.

glaskundst-valgdag-efterskole