Efterskole med badminton
Badminton efterskole – en sport for alle
På Vesterbølle Efterskole i Nordjylland har vi stolte traditioner for badminton, og vi har rigtig mange elever, der gerne vil spille badminton. Enten for første gang eller som øvet. I vores undervisning har vi fokus på den enkelte elevs udvikling. Vi tager derfor udgangspunkt i dit niveau, og du kommer til at spille mod jævnbyrdige modstandere som en del af træningen. Målet er, at alle bliver bedre til at spille badminton. Vi hjælper dig med at udvikle din spilforståelse og taktiske færdigheder. Derudover vil du selvfølgelig også modtage undervisning i tekniske færdigheder og de forskellige typer af slag, ligesom du også får trænet din fysiske form. Vi spiller i løbet af året 1-2 træningskampe mod andre efterskoler.
Holdånd og fairplay
Vi værdsætter den gode stemning til træningen. Derfor vil du opleve, at vi har fokus på, at alle opfører sig ordentligt overfor både medspillere samt modspillere. Vi har stort fokus på fairplay.
Vi stiller op i Nordjyske Mesterskaber i badminton for hold, hvor man kan kvalificere sig til de Danske Mesterskaber. Man kan stille op i forskellige niveauer lige fra nybegyndere til øvede. Hvis vi kvalificerer os til DM, deltager vi selvfølgelig også der. Når vi deltager i turneringer, er det vigtigt for os, at du føler dig som en del af et hold, og derfor er der ikke kun fokus på de individuelle præstationer men i høj grad holdpræstationerne.
Hos Vesterbølle Efterskole har vi mange forskellige valgfag, som billedkunst, yoga, volleyball og mange flere.
Kontakt os på telefon 98 64 53 80 Hvis du har nogen spørgsmål.