Skema

Sæt præg på dit skema

I de almindelige uger vil dit skema bestå af en række faglige fag, som er bestemt af, hvilket klassetrin du er på, og om du har valgt vores anderledes 10. klasse, SPOT10. De faglige fag er eksempelvis dansk, matematik, engelsk, idræt osv. Derudover er der er række fælles aktiviteter i skemaet som bl.a.  morgensang, nyhedstime, familiegruppemøde og rengøring. Alt sammen bliver krydret med de linjer og/eller valgfag, som du vælger. Nogle valgfag og linjer er for en periode, mens andre vælges for hele året.

Anderledes uger

Som du sikkert ved, består et efterskoleår også en masse andre sjove og spændende oplevelser, som bryder med det almindelige skema. Det betyder, at der vil være dage og uger, som ser helt anderledes ud.

Du kan bl.a. glæde dig til introtur, musical, linjefagsdage, fagdage, fælles gymnastik opvisning, rejser, praktik/brobygning og meget andet.

Weekender

Dertil kommer weekenderne, som også bidrager til et efterskoleår, du aldrig vil glemme. Der er enkelte weekender med et obligatorisk eller anbefalet program, men ellers bestemmer du selv, om du vil blive på efterskolen eller hjem. Vi oplever, at mange vælger at blive i weekenderne, hvor der er et anderledes program. Der er typisk både plads til afslapning og hygge med vennerne, og nogle gange er der eksempelvis familiegruppeweekend, hvor en familiegruppe står for at planlægge en sjov weekend. Det kan være temafester, udflugter og andet sjovt.

Inden du starter som elev hos os, får du en kalender for hele året med overblik over alt det, du kan se frem til.