Volleyball Efterskole

Prøv volleyball-linjen på Vesterbølle Efterskole

Drømmer du om at forfine dine volleyballfærdigheder, eller er du helt ny til sporten og nysgerrig på, om det er noget for dig? På Vesterbølle Efterskole i Nordjylland åbner vi dørene for alle, uanset dit erfarings niveau. Vores volleyball-linje er designet til at udfordre dig, uanset om du er en erfaren spiller eller lige har servet for første gang.

Udvikling på alle niveauer

På vores volleyball-linje går du til volley 3 timer om ugen med mulighed for en ekstra time, som er dedikeret til at forfine dine færdigheder. I denne time kombinerer vi det fysiske, det taktiske og det tekniske aspekt af spillet. Vi tager vores fitnesslokaler i brug, hvor vores erfarne trænere sammensætter et program, der styrker både din springkraft og slagkraft.
Vi har flere forskellige hold, både til piger og drenge, som tilgodeser den enkeltes niveau og erfaring.

Fællesskaber og konkurrencer

Men lad os ikke kun fortælle dig det – hør, hvad en af vores elever har at sige:

Jeg var nybegynder, da jeg startede på volleylinjen, men elsker at kaste mig ud i noget nyt og spændende. Med masser af træning spiller jeg nu på førsteholdet, og noget af det fedeste er helt klart fællesskabet og at deltage i turneringer – det er mega fedt – Tea 

Vi deltager aktivt i volleyballstævner både regionalt og nationalt. Fra de Nordjyske Mesterskaber til DM for efterskoler, samt en række andre stævner, får vores elever mulighed for at teste deres færdigheder mod andre dygtige hold. Vi sikrer, at alle elever får mulighed for at deltage i mindst to stævner, hvor vi stiller hold på forskellige niveauer. 

Vi har også linjefagsdage, hvor vi laver aktiviteter, der centrerer sig om volley, som at tage ud og se klubvolley eller andre sjove begivenheder.

Vil du prøve kræfter med volleyball på Vesterbølle Efterskole, eller har du spørgsmål til linjen? Så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 98 64 53 80 eller på mail: kontakt@v-e.dk.

Hvorfor er volleyball en fantastisk sport?

Udover den åbenlyse fornøjelse ved at smashe bolden over nettet, tilbyder volleyball også en række fordele for både krop og sind.

Det er en sport, der kræver samarbejde, hurtige reaktioner og smidighed, hvilket gør det til en fremragende træning både fysisk og mentalt. Vi tror på at styrke det individuelle niveau, samtidig med at vi skaber dygtige holdspillere, der tør tage ansvar både på og uden for banen.

Fordi volley er en stolt tradition på Vesterbølle Efterskole, så lever fællesskabet omkring volley videre, selv når du ikke længere er elev. 

Med jævne mellemrum inviterer vi og elevforeningen til fredagsvolley, hvor du som tidligere elev har mulighed for at pudse færdighederne af sammen med de gamle efterskolevenner.