Vi arbejder med delelementerne i svømmeteknikken og laver forskellige tekniske øvelser til at forbedre din svømning. Det er fx øvelser omkring åndedrættet, det korrekte “catch” i vandet, korrekt føring af armen under vandet, afslutning på taget og korrekt høj armføring over vandet. Vi arbejder også en del med kropsholdningen – korrekt spænding i torso mv. Endelig er der selvfølgelig også fokus på det korrekte benspark.

Det hele indgår i en samlet træning af crawlteknik.

Der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og alle får lejlighed til at forbedre sit personlige niveau. Det er således et fag, hvor man kan være med, uanset om man er nybegynder eller trænet svømmer.

For variationens skyld kommer vi også lidt omkring andre svømmediscipliner i træningen. 

Du skal selv medbringe svømmebriller til svømmetræning.