Efterskolen rejser ud i verden
Når efterskolen rejser ud i verden, oplever vi ting, og vi møder mennesker, som vil sætte aftryk for livet. Vi oplever skæbner, historier og livsvilkår, vi ikke kan forestille os i vores vestlige velstand i det nye årtusind. Der er meget at lære og se, når du rejser med Vesterbølle Efterskole.
Rejserne indgår som en del af projekt “Ud i verden”, hvor vi inddrager rejserne i de boglige fag og forbereder os. Når vi kommer hjem igen, forholder vi os naturligvis til det nye, vi har lært, og ser hvad vi kan gøre for at være med til at forme den verden, vi lever i.
Læs mere om det faglige indhold i projekt “Ud i verden”.
Du kan vælge imellem flere forskellige rejser i og udenfor Europa.

Hvis du går i 10. klasse, har du mulighed for at komme med til Mellemamerika. Rejsen har afsæt i et bestemt projekt og har et bestemt formål. Efterskolen rejser til El Salvador, hvor vi bor og deltager i aktiviteter hos Platforma Global El Salvador.
Vi rejser ud for at gøre en forskel, og det er vigtigt, at vi medvirker til udvikling og gør en forskel dér, hvor vi kan. Målet er, at det skal give mening, når vi rejser. Der er mennesker, som har brug for vores hjælp. Og der er også mennesker, som vil sætte aftryk i vores bevidsthed for livet. Deres skæbner, historier og livsvilkår ligner på ingen måde vores.
Udviklingsrejsen er en fantastisk og ekstraordinær oplevelse, men det kan også være hårdt. Helt basale ting som mad, toiletbesøg, sovefaciliteter kan pludselig vise sig at være prøvelser. Det bliver med andre ord en tur, hvor vi skal se og prøve lidt af hvert. Det helt centrale er dog mødet mellem mennesker – det bliver en oplevelse for livet.
Vesterbølle Efterskole rejser med anerkendte organisationer.
Når efterskolen rejser er det som et led i faget “Ud i verden”, så du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med politik, kultur, økonomi og historie i forbindelse med rejsen. Vi arbejder med forskelige emner og rejser til et eller flere spændende steder i Europa. Når vi rejser, lever vi os ind i tingene. Det er en helt anden måde at rejse på, og du skal deltage aktivt med alt, hvad du har.
Efterskolen har tidligere rejst til Frankrig, Tyskland og Polen. I 2023 kan eleverne vælge imellem destinationerne – Norge, Irland og Tyskland.
Går du i 8. – 10. klasse kan du vælge at tage med på rejsen i Europa. Går du i 10. klasse, skal du overveje, om du vil med på denne tur, eller om du hellere vil rejse med efterskolen til Mellemamerika.
Rejs med efterskolen på skitur – det er fedt! På skituren er der to ting, der er i højsædet – hygge og skiløb.
Vi rejser nordpå og bor i hytter.
Når vi rejser med efterskolen på skitur, får vi de helt store fællesskabsoplevelser både på og udenfor løjperne. Samtidig oplever vi selvfølgelig selve idrætsdelen i skiløbet. Uanset om man er nybegynder eller trænet, er skituren en både sjov og udfordrende rejse. Faktisk er skituren så fed en oplevelse, at tidligere elever fra efterskoleskolen hvert år arrangerer en skitur for alle nuværende og tidligere elever på skolen!